mandag den 15. april 2013

Lockout dag 10 - uge 3

Så er Lockouten gået ind i sin 3. uge!

Ditte har været så sød igen at booke fælleshuset, hvor hun bor. Det er her alle vores møder finder sted. Huset ligger i smukke naturomgivelser og giver en dejlig ro. I starten troede vi ikke, at lockouten ville vare så længe, men nu er huset faktisk gået hen og er blevet vores andet hjem.

Vi mødes kl. 9, hvor Pernille har medbragt lækre cookies, da hun havde fødselsdag i lørdags. Meget stor glæde over stormødet i fredags - kampgejsten og humoren vendte tilbage. Ros til ÅLF - god ledelse, rart med disse fællesinformationer, foreningen har hele tiden, også før lockout været på forkant.

Hvordan får vi vist vi er professionelle og vil arbejde, men ikke må? Vise vi vil i dialog?
Vi snakker om, at vi gerne vil lave hilsner til vores forældre og elever, da vi savner dem. Der bliver givet eksempler på, hvad man har gjort på andre skoler. Vi blev enige om en hilsen fra de lockoutramte lærere til elever og forældre. Frans har lovet at hænge dem på hegnet uden for skolen. Vi arbejdes videre med ideer til forskellige tiltag i fremtiden.

Vi får en snak omkring hvordan det er at være lockoutramt. Vi snakker om at det er hårdt at være i konflikt. Vi er pressede - også økonomisk. Udfordringen bliver at holde fast i den gode energi. Vi har kun hinanden og vi er afhængige af hinanden ... og vi er superheldige at vi har ´hinanden i vores gode fællesskab. Vi har ikke været på arbejde, fordi vi ikke må. Læg den dårlige samvittighed væk ... vi har ingen skyld i det her.

Til sidst skal vi i gang med en fælles rengøring af fælleshuset. Vi får uddelt spande, klude, vindues skabere mm. Det er en rigtig dejlig måde at være sammen på og humøret er højt.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar